registration = frustration

Første uge med klasser er overstået, og er du sindssyg, det er et stort organiseret kaos, man skal hitte rede i. Jeg vil forsøge at gøre det kort. I begyndelsen af maj havde studienævnet på CBS godkendt nogle fag, jeg kunne tage her på CMU. Det var i det hele taget ret svært at finde fag, der dækkede alle de tre områder, jeg skal have dækkert for at få merritoverført det her semester. De tre områder er 'Samfundsanalyse og -diagnostik: Teoretiske positioner ', 'Kommunikationsteori og -strategi: Strategisk kommunikation i mediesamfundet' og 'Erhvervsøkonomisk teori og metode: Valgfag'.

Kommunikationsfaget og EØ-faget var sådan set okay nemme at få dækket, men Samfundsanalyse var meget svær at få dækket, da det er et fag, der tager udgangspunkt i det europæiske og danske samfund og er på sin vis et studie af disse. Jeg havde dog fået forhåndsgodkendt to fag, der kunne gøre sig ud for Samfundsfaget, nemlig Sociological Theory 301 og Development of Sociological Theory 501.

Nå, men i starten af juni havde OIE (office of international education) fra CMU, skrevet til de udvekslingsstuderende vedrørende holdtilmeldinger. De havde dog ikke skrevet min mail rigtigt, idet de havde byttet nullet (0) i eskn05ab@student.cbs.dk ud med et o. Så jeg gik rundt derhjemme og tænkte ikke sådan rigtig over, at der var noget galt, indtil Nanna videresendte en mail til mig, mens jeg var vejleder, da hun selv havde kontaktet OIE, fordi hun heller ikke havde hørt fra dem. Jeg fik derfor først sendt mine ønkser om fag lørdagen før afrejsedagen tirsdag. Det resulterede i, at jeg da jeg kom herover sådan set kun havde fået opfyldt et ønske, og derfor måtte rende fra kontor til kontor, fra professor til professor og fra møde til møde, for at forsøge at fedte mig til et såkaldt bump card, der er et kort man kan få hvis holdet er fuldt, men rummet har plads til flere eller man ikke har de fornødne forudsætninger for at tage faget, hvilket jeg jo ikke har, eftersom jeg jo ikke har været en del af det ameikanske uddannelsessystem før.

Efter mange puslespil og megen tovtrækning havde jeg dog fået mig et skema, der dækkede over de fag jeg skulle have. Nemlig: Marketing Communications, Human Resource Mangement, Psychology of Advertising og Development of Sociolgical Theory. Sidsnævnte var dog et 5. års fag og jeg var på forhånd noget bekymret, da Professor Musolf havde gjort mig opmærksom på at læsemængden var omfattende. Jeg gik til den første time, der udover fagets i forvejen tunge emner, ligger i det helt igennem fantastiske tidsinterval 6.00-9.20pm! Efter lektionen, var jeg om noget endnu mere bekymret end før, da pensum viste sig at strække sig over syv original bøger af folk som Marx, Durkheim, Mead og Weber. En ting er at syv bøger på et halvt år i et enkelt fag er vanvittigt, en anden ting er når disse er på engelsk, og jeg, på trods af at jeg jo selv har valgt at tage et semester i USA, ikke er 100% hurtigtlæsende når det er på engelsk.

Jeg spekulerede derfor over om dette fag ville dræbe mig langsomt, og være grunden til at jeg heller ikke i de andre fag ville være i stand til at kunne følge med - eller om jeg skulle tage kampen op og så om ikke andet vinde en gigantisk personlig sejr. Min beslutning blev at droppe faget, hvis det var muligt for mig at følge Samfundsanalyse faget på CBS, som et selvstudie og så skrive den tredøgnscase, der udgør eksamniationen i faget, herovre fra. Jeg kontaktede vores sekretariat og jeg fik at vide, at det kunne jeg godt. Så nu har jeg droppet Sociologi faget, og får Rud til at sende mig kompendiet jeg skal læse herover. Er ret lettet over denne løsning og har sagt til mig selv at jeg så skal være ekstra på i de andre klasser.

Man skulle tro det var det, men nej - vi er ikke helt færdige endnu, for jeg fandt så ud af at man som studerende med min type visum skal have et minimum af 'credits' - det amerikanske workloadsystem. Så jeg måtte i fællesskab med Amber fra OIE (Amber som har været ufatteligt hjælpsom, nok fordi hun ved det lidt er dem, der er medskyldige i alt det her rod) finde 3 credits ekstra, efter jeg havde droppet sociologien. Og nu blir' det lidt underligt. Ved at spille fodbold og tennis to timer i ugen, fra august til oktober og styrketræne to timer i ugen fra oktober til december opnår jeg de tre credits, der gør at jeg kan kalde mig fuldtidsstuderende. Amerika er er besynderligt land, men i dette tilfælde falder det ud til min fordel:-)


Nok om klasser, fag, bump cards, drops and adds, fjernundervisning osv.. Jeg har nu været i Mt. Pleasant i små to uger - og tiden går stærkt. Selvom den første uge med undervisning var kaotisk nåede jeg at tage til en try-out for clubsoccer holdet. Ja jeg fandt sgu et fodboldhold. De havde haft try-outs man-tor, hvor jeg kun kunne torsdag, men det var åbenbart også fint nok, for de bad mig i hvert fald om at tage med til en træningskamp dagen efter. Dagen efter var igår, fredag, og vi kørte en 20 minutters tid til et nabocollege. Herovre fungerer også sådanne træningskampe på en lidt anden måde end derhjemme. Vores hold havde således 26 spillere med tror jeg, hvilket betød at der på intet tidspunkt kom rytme eller konsistens i spillet, der mest af alt mindede mig om, hvordan sandkassefodbold er i Danmark. Alle spillere spurter rundt efter bolden, og når man har erobret den gælder det om hurtigst muligt at komme derned hvor det er sjovt - altså foran modstanderens mål.

Under kampen blev jeg døbt på ny, da mit navn tilsyneladende er for besværligt at huske og udtale i kampens hede. Så hvis i hører råbe "Hey Denmark! Nice Hustle Denmark!" Så er det mig de mener. Kampen vandt vi 2-0 og om muligt var modstanderholdet endnu ringere end os. Truppen er dog nu skåret ned til 22 mand og jeg er stadig iblandt, så jeg håber at kvaliteten bliver højere når turneringen går igang, og vi kan spille med de 11 bedste, for der er også ganske fornuftige fodboldspillere iblandt.

Det fungere lidt sådan, at universitetet ikke har et fodboldhold for mænd, men nogle studerende selv har taget initiativ til at lave et, hvorfor man så også skal betale $200 i kontingent. Pengene går så til spillersæt, bolde, væske til kampene, dommere, og turene vi skal ud på når vi skal spille mod andre hold. Så jeg betragter udgiften som en oplevelsesudgift, hvor jeg får mulighed for at se en masse andre universiteter rundt omkring. Glæder mig desuden også til at komme ind på livet af nogle af spillerne og tror lidt det her er muligheden for at snakke en masse amerikansk engelsk, da vi i vores lejlighedskompleks jo fortrinsvist er internationale studerende, og Nanna og Solvej er i samme netværk som jeg. På fodboldholdet er jeg bare mig selv og det tror jeg sgu jeg bliver glad for at prøve også.

Derudover kan jeg berette om fortsat fortrinneligt vejr, der gør at en masse af aktiviteterne er udendørs. Jeg har købt løbesko og har også brugt dem - til at løbe. Vi har fede faciliteter til at træne, svømme, spille squash, pool, spinne osv osv. Det er noget de forstår sig på at lave fedt. Super super fedt. Det giver en helt anden motivation til at træne når forholdene bare er i orden. Så jeg regner ikke med at blive en flødebolle mens jeg er herovre. Heldigvis...


På mandag er det labourday, hvilket betyder vi har forlænget weekend. Idag, lørdag, skal alle de internationale studerende mødes til en lille "medbring noget mad" skovtur. har tænkt mig at lave frikadeller for ligesom at represente DK! I aften eller imorgen tidlig er vi nogle stykker, der kører til Detroit, imod min vilje, for at se en eller anden renæsance-festival. Spørg mig ikke hvorfor, men det er noget med store kalkunlår, underlige mennesker og underlige aktiviteter. Mandag på labourday, er planen, at vi skal ud og tube. At tube er at man betaler sig fra at låne en stor badering, bliver kørt x-antal km op af Chippewa River, og så ellers bare lader sig flyde ned mod Mt. Pleasant i de næste par timer (selvfølgelig med en badering dedikeret til en cooler med dertilhørende øl og vand ved sin side). Det glæder jeg mig til. For naturen er sgu pæn heroppe, med virkelig mange frodige og grønne træer af mange forskellige afarter og mange søer og floder. Savner stadig mine bjerge, men dem får jeg vidst nok at se senere på året. Vi er nemlig blevet inviteret på en skitur længere oppe nordpå.

Tror det var alt for nu. Håber alle har det godt, og håber da også på at modtage nogle mails fra jer (tak Ida) eller hvem ved måske et brev?

Mange kærlige hilsner

Eske Bo

PS: Ved godt billederne ikke rigtig passer til indholdet, det håber jeg på at jeg kan lave om på senere.
PPS: "Kom i gang Wowern!" - og god studiestart til alle kom'ere.