tirsdag den 11. september 2007

up's & down's

For ligesom at starte med noget positivt (som jeg har lært af Intromøder) så starter vi helt kronologisk fra forrige weekend. Som nævnt i sidste indlæg tog vi søndag til Detroit, hvilket vil sige lidt uden for egentlig, til en Rænesance Festival. Jeg var egenlig fra start ret modvillig og havde slemme tømmermænd, efter en ganske udemærket bytur lørdag aften. Vi havde været hjemme i Mikes hus til BBQ og udendørs spa. Mega skønt, sådan en vil jeg også gerne have hjemme på Johan Kellersvej 53, ved bare ikke lige helt hvor den skal stå endnu. Nå, men på trods af tømmermænd og en egentlig forudindtaget bitterhed imod stedet, blev det til en helt hyggelig eftermiddag. Som alting er amerikanerne også mere eller mindre specielle i deres fortolkning af middelalderen, og man kunne ikke gå fem meter uden at man tog sig selv i at glo lidt for længe på en mand eller en dame i obskure kostumer. Festivalen var mere end noget andet et gedemarked, med diverse små krejlerbikse, tomatkast, knivkast, falkeshow, standup’ere i anderledes tøj og stunt ridderturneringer. De har en lidt anden humor og hvad der er sjovt herovre fandt jeg ud af. Folk betaler således penge for at lade sig selv svine til. Hvilket jeg havde lidt problemer med at finde morsomt. Men forsøgte dog at lade være med at svare igen, når en grim mand sagde, at man var en slapsvans fordi man ikke kunne få klokken til at ringe på sådan en hammertingest (som i Tivoli). En anden ting jeg heller ikke forstod var et sted, hvor man for tre dollars kunne få en af sine venner arresteret. Når denne ven så havde siddet i 15-20 minutter i en celle med en masse andre, skulle vedkommende ud på en scene og gøres til grin foran et publikum. Glad for at jeg ikke blev smidt derind, tror ikke helt jeg havde været med på idéen. Alt i alt en underlig, men anderledes og vel derfor også positiv dag. Billedet nedenfor er tre x turkey drumsticks - well done.



Mandag stod på tubing, eller det vil sige at det gjorde den faktisk ikke. Da vi ikke havde fået lavet en reservation, blev vi nødsaget til at tage kajakker. Men det havde jeg egentlig også planlagt fra start, så det var helt fint med mig. Vi blev kørt rimelig mange kilometer op af Chippewa River og sat i vandet. Turen var sat til en 3-4 timer i kajak (hvis man havde tubet, ville turen tage 9 timer fra dette sted). Vejret var skønt og turen fantastisk. Lækkert at være
tilbage i en kajak, det er meget lang tid siden og jeg elsker det. Fedt bare at flyde ned af floden med føderne i vandet og drikke sig en kold øl mens man kigger på træerne, der danner rammerne for den blå himmel. Hmm...nåede dog at kæntre i min kajak, men det var fint nok, havde planlagt at svømme på det tidspunkt alligevel.



Ellers er ugen gået med timer, fodboldtræning og ikke så meget andet. Vi træner egentlig hver dag fra 17-19, men jeg kan ikke mandag og onsdag, da jeg har timer, så de dage selvtræner jeg i fitnesscentret. Udover det har jeg jo så fodbold mandag og onsdag alligevel, på det der one credit hours class hold, hvor de simpelthen er ekstremt ringe...så det blive sgu nok rimelig kedeligt at trække sig igennem – men hvad fanden det giver jo en credit.

Onsdag var vi ude og spise sushi på en restaurent. Der er noget vi kommer til at gøre hver onsdag. For sushien var ganske ganske god, og prisen var lav, eller nærmere ekstrem lav, sammenlignet med danske priser. Meget rart at få et break fra normal mad herovre og få noget fedtfattigt, og lidt mere sofistikeret mad, der ikke gør det til en dyd at smage af så meget BBQ som muligt.

Fredag kl. 14 tog 12 mennesker afsted mod Cedar Point i Ohio (syd for Michigan) også kendt som Amish country. Her skulle vi arbejde i en forlystelsespark for at tjene nogle penge til fodboldholdets udgifter (dvs. benxin, tøj, kost og logi når vi rejser osv.). Vi skulle egentlig have været hele holdet, men det var desværre ikke muligt. Dealen var, at vi skulle arbejde lørdag og søndag og når vi ikke arbejdede kunne prøve forlystelser gratis. Derudover blev vi indkvaret i nogle gæstearbejder værelser gratis. Forlystelserne herovre er lidt større end vi er vant til i Tivoli eller Faarup Sommerland (se nederst i bloggen for billeder og beskrivelser af et udpluk af disse).

Alt i alt lyder det jo meget fint alt sammen, men det kan jeg så allerede forklare nu, at det var det ikke. Det er måske en af de mest skodagtige weekender, jeg har haft i lang tid. Vi ankommer ret sent lørdag aften, hvor vi skal have en orientering. Den tage så endnu mere af aftenen, hvilket efterlader os med under en time at prøve forlystelser i. Tilbage i seng, på vores lækre værelser. Lækre...hov det var vidst det forkerte ord, jeg fik brugt der: Bygningerne var omkranset af ståltråd, der var politi over det hele, udgangsforbud fra værelserne mellem kl. 02.00-08.00, værelserne bestod af 9 km2 til tre mennesker og lugtede af mug. Det var så vores logi. Arbejdet bestod af at møde kl. 10 ved sin forlystelse, få en orientering indtil 11, kigge ud i luften fra 11-12, skiftevis sidde og tjekke folks højde og drøjde (for fede mennesker), og gene folk ind i båsene til selve forlystelsen – kaldet crowd control fra 12-20. Aldrig i mit liv har jeg kedet mig så bravt. Det var så kummerlige arbejdsvilkår og vores team-leader var en nar, jeg virkelig ikke kunne døje. Godt nok lang tid siden jeg har måttet spørge bedende om lov til at besøge toilettet, og har fået et modvilligt ”okay så” svar tilbage. Jeg overlede dog på en eller anden underlig måde uden at mit hjerte stoppede af mangel på stimulans, måske fordi jeg gik og var lidt rassende indeni og på den måde holdt blodcirkulationen igang.


Det skal også lige siges at vi gik glip af den første tailgating og football kamp på CMU. Eftersigende en af de fedeste ting overhovedet. Det mest nederen var dog, at dette var den eneste weekend i hele Cedar Point sæsonen, hvor forlystelserne stoppede kl. 20 (da vi fik fri). Det betød at vi ikke fik prøvet nogle forlystelser udover den lille time fredag aften. Mega irriterende, for der var satme nogle gigantiske nogle imellem. Søndag kørte vi meget lettede hjem til Mount Pleasant, som vi nåede kl. 01.00. Da vi nåede vores mødested, fandt jeg ud af at min cykel var blevet stjålet i løbet af weekenden, så det var så et ekstra lille søm til kisten. Og i dag mandag har jeg mistet min pung! What a weekend...eller "en ulykke kommer sjældent alene" (klappende på låret og et huhu-agtigt grin bagefter).

Når man læser ovenstående kan det tolkes som om, at jeg ikke har haft den fedeste weekend. Og det er på mange måder også sandt. MEN, den har også været super fed. Fed fordi jeg 1) er kommet godt ind på livet af 11 af mine medspillere på holdet, sådan rigtigt ind på livet af dem. Sådanne nogle strabadser har det med at skubbe folk tættere sammen, hvilket er fedt. 2) Det var min første hele weekend uden et eneste ord på dansk, bortset fra når jeg bandede og svovlede for mig selv. Og 3) på vej hjem i bilen i går aftes, var første gang jeg fik en ud af kroppen oplevelse og hørte mig selv snakke ubesværet engelsk og kunne høre at det lød flydende, korrekt og lettere britisk-amerikansk. (Se det var en posititv slutning også – helt efter bogen).

Næste weekend byder på forhåbentlig en ligeså god omgang rystesammen, samt fede oplevelser. Fodboldholdet kører igen fredag, men denne gang til Indiana. Her spiller vi kl. 17 den første betydnignsfulde kamp. Den vinder vi så, og drikker os i hegnet begefter. Lørdag er fridag. Vi kører til Chicago, som skulle være en super fed by, og her shopper vi, chiller rundt og har det godt. Søndag befinder vi os igen i Indiana, hvor vi spiller kamp kl. 10, som vi selvfølgelig også vinder og igen kl. 13.30, den håber jeg også på vi vinder. Men der kunne jeg forestille mig udfaldet blev lidt lotto, alt afhængig af trætte ben, modstanderen og luckypunches. Glæder mig rigtig meget!

Det var alt for nu
Eske Bo

PS: Fucking vigitgt med den sejr over Bosnia – forza Wowern.
PSS: Mit rygnummer her er 21 - 9 var taget af en af de spillende trænere



Mikes spa: temperatur: 32 grader celcius, dybde: 0,8 m, niceskala 1-10: 11


Top Thrill Dragster: Højeste pkt.: 128 m, Fart: 193 km/t, Varighed: 16 s. (Nåede ikke at prøve den, men den skulle nærmest tage livet af dig)


Wicked Twister (hvor jeg arbejde): Højeste punkt: 65,5 m, Fart: 115 km/t


Millinium Force: Åbnede i 2000 som den første rolercoaster der havde: Højeste pkt.: 94,5 m, Fart: 148 km/t (Prøvede den og den var sindssyg!)

2 kommentarer:

søs sagde ...

Fede rutchjebaner, dem vil jeg gerne prøve. Godt at du kan se det positive i en træls arbejdsweekend (sammenholdet).
Jeg forstår ikke helt det med fodboldtræningen man og ons - spiller du på 2 hold eller hvad?
Og hvad er tailgaiting for noget?
Glæder mig altid til at hører nyt fra dig.
KH Søs

Mor og far sagde ...

Vejret kan man da blive helt misundelig på. Her i DK er det nærmest efterårsagtigt. Til gengæld misunder vi ikke din sidste weekend - Vorherre til hest for et arbejde, men godt at dine forbundsfæller og dig kommer godt ud af det med hinanden. Og så glæder det os gamle, at du stadigvæk kan lide at kajakke og kan nyde naturen. Skal hilse fra farmor, som vi besøger på søndag. Knus far og mor